Boganmeldelse: Afdelingen for Magisk Tĉnkning af Morten Münster

Oprettet d.

Boganmeldelse: Afdelingen for Magisk Tĉnkning af Morten Münster

Boganmeldelse: Afdelingen for Magisk Tænkning af Morten Münster


Afdelingen for Magisk Tænkning
 af Morten Münster handler grundlæggende om, hvorfor det middelmådige ofte kan være det bedste sted at starte, hvis man begynder fra nul. Det gælder både i motionslivet, familielivet og arbejdslivet.

Bogen tager dig gennem en række private og arbejdsmæssige situationer, hvor realistiske mål og fokus på fremgang frem for perfektion kan flytte dig længere, end hvis du forsøger at gøre alting perfekt fra første forsøg. Man kan på mange måder sammenligne tankegangen med idéen om “baby steps”: Du starter småt, får skabt momentum og bygger gradvist videre derfra.

Hvis du gerne vil rykke dig fra nul til bare lidt mere, synes jeg, at bogen giver nogle gode og konkrete redskaber, du kan arbejde videre med. Som en person, der selv godt kan lide at stræbe efter mere end det middelmådige, havde jeg dog også lidt svært ved præmissen. For mig kan det til tider virke demotiverende bevidst at sigte efter et middel niveau.

Når det er sagt, kan jeg godt se pointen. For mange vil et realistisk og mindre ambitiøst første mål netop være det, der gør forskellen mellem slet ikke at komme i gang og faktisk skabe fremgang.

Bogen er skrevet i et humoristisk og letlæseligt sprog, som gør den forholdsvis hurtig at komme igennem. Jeg synes dog personligt, at Morten Münster til tider kunne være mere tydelig omkring de oprindelige kilder og ophavspersoner bag nogle af idéerne. Flere af pointerne bygger på tanker og værker fra andre forfattere, og jeg savnede enkelte steder en mere tydelig kreditering.

Overordnet synes jeg, at Afdelingen for Magisk Tænkning er en velskrevet bog med brugbare teknikker og en tilgang, som mange kan få noget ud af. For mig personligt er det dog ikke en bog, jeg forventer at vende tilbage til.


Min vurdering: 2 ud af 5 stjerner

⭐️⭐️


Anmeldt af Sebastian


Har du selv lyst til at læse bogen?

Her kan du læse mere om eller købe Afdelingen for Magisk Tænkning af Morten Münster.