Boganmeldelse: The Advantage af Patrick Lencioni

Oprettet d.

Boganmeldelse: The Advantage af Patrick Lencioni

Anmeldelse af The Advantage af Patrick Lencioni


The Advantage
 af Patrick Lencioni er en interessant bog for dig, der gerne vil forstå, hvilke elementer der skaber en sund organisation – og hvorfor organisatorisk sundhed kan være en reel konkurrencemæssig fordel.

Bogen giver ikke kun indsigt i, hvad man som leder eller organisation kan gøre for at skabe et bedre samarbejde. Den beskriver også, hvornår man risikerer at gå for langt, og hvorfor balance ofte er afgørende.

Jeg synes, at bogen er velskrevet og fyldt med værdifulde indsigter, som jeg både kan bruge i mit daglige arbejde og i Stimpack-regi. Især synes jeg at bogens fokus på teamdynamik er interessant.

Lencioni beskriver blandt andet, hvorfor det er vigtigt, at forskellige holdninger kommer frem, når et team forsøger at løse en problemstilling. Konflikt og stærke meninger behøver derfor ikke at være noget negativt. Tværtimod kan de være med til at skabe bedre beslutninger og resultater.

Samtidig understreger bogen, at der også er en grænse. Konflikter skal være konstruktive, og på et tidspunkt skal teamet kunne samle sig om en beslutning. Det kræver ofte, at flere parter er villige til at indgå kompromiser og bakke op om den fælles retning.

Når den balance lykkes, kan den skabe fantastiske resultater. Det er også en pointe, jeg personligt kan nikke genkendende til efter at have oplevet både velfungerende og mindre velfungerende teamdynamikker på forskellige projekter.

For dig, der leder en mindre organisation eller et større team, vil jeg bestemt anbefale The Advantage. Bogen giver gode perspektiver på, hvordan medarbejdere, kollegaer og teams arbejder bedst sammen.

Jeg tror, at mange ledere vil kunne genkende, at de projekter, hvor man har skabt den rette dynamik, ofte også er dem, der giver de bedste resultater – og de mest motiverede kollegaer.

4 ud af 5 stjerner
⭐️⭐️⭐️⭐️


Anmeldt af Sebastian


Ønsker du at læse mere om bogen


Her kan du læse mere og købe The Advantage af Patrick Lencioni.